Ser fornuftigt ud
6 december, 2010
Så kom tilbuddet på nedrivningen af væggen mellem vores køkken og spisestue, og lige umiddelbart synes jeg, det ser meget fornuftigt ud, men jeg må hellere lige have kæresten til at kigge på det også. Vores plan er at få åbnet op mellem de to rum, så vi kan få et større og nyt køkken med plads til spisebord, men også at få lidt mere lys og luft. Det er noget vi har ønsket os i flere år, men det er først nu, vi synes, vi har luft i økonomien til sådan en ombygning. Vi vil lave noget af det selv, men nedbrydning og opsætning af køkken vil vi have fagfolk til at stå for. Håber at vi kan komme igang med projektet i starten af det nye år, det kunne være så herligt.